Lysterapi

Når kroppen har brug for ro uden ord

Lysterapi er en sanselig, ordløs terapiform, hvor vi arbejder med lys og farver som redskab til at genskabe balance i kroppen og sindet. Terapien foregår ved at jeg lyser på bestemte punkter på ørne, eller der hvor smerte sidder med forskellige farver lys, eller ved hjælp af briller med forskellige farver glas. Der udvælges ud fra det, din krop har brug for.

Farver påvirker os mere, end vi tror – både fysisk, følelsesmæssigt og energetisk. Forskning og erfaring viser, at lys og farver kan stimulere vores nervesystem, forbedre humør, mindske stress, reducere smerter og skabe kontakt til dybere lag i os selv.

Når ord ikke er nødvendige

Nogle gange er det svært at tale. Måske er det, du har brug for at bearbejde, ordløst – eller så dybt, at det slet ikke føles tilgængeligt. Her kan lysterapi være en blid vej ind i kontakten med dig selv og dine følelser, helt uden at skulle forklare.

Lysterapi kan stå alene som behandlingsform, eller kombineres med fx TFT eller samtale. Mange oplever, at det skaber en følelse af ro, centrering og indre stilhed – som en meditativ pause fra verdens støj.

Det er en tryg og nænsom metode, også egnet til:

  • Følelsesmæssig overbelastning

  • Sorg og traumer

  • Angst og uro

  • Sensitive og sanselige mennesker

  • Mennesker, der ikke kan eller ønsker at tale